top of page
IMG_20180919_093131.jpg
IMG_4345.jpg
IMG_20181012_080358.jpg
IMG_3532.jpg

Heste

 

Kaiser Wilhelm TSF (Lehndorff's x Mahagoni)

Trakehnerhingsten Kaiser Wilhelm har en særlig plads i Anke's hjerte. Parret blev  internationalt placeret i lille tur da Kaiser kun van 7 år og successerne blev ikke mindre i stor tur. Internationale sejre og placeringer i World Cup kvalifikationer har bekræftet det unikke samarbejde mellem Anke og 'Kaiseren'. I 2010 blev Kaiser Wilhelm TSF solgt til Vera Verwelius i Holland.

 

Skovlund's Mas Guapo (Master x Canon Row xx)

Naturtalentet Skovlund's Mas Guapo er avlet af Birgitte Jessen. Anke har redet Mas for Alexander Elsass mens hun var ansat på York Stutteri. Hun har haft fornøjelsen af at uddanne hesten fra han var 6 år indtil han som 12 års blev solgt til Finske Mikaela Lindh. Mikaela og Mas har opnået mange internationale Grand Prix placeringer og equipagen repræsenterede Finland til OL i London 2012.

Sans Petite 'Blue Eye's' (Loran x Flamingo)

Hoppen Sans Petite, avlet af Jørgen og Inge Abildgaard, er noget helt specielt. York Stutteri købte hende som åring og Anke har uddannet hoppen efter tilridningen.
Som 4 års vandt 'Blue Eye's' egnethedstesten med 9,5 i gennemsnit! Hun blev nr. 4 i DSA finalen samme år. Blue Eye's var på bruttoholdet til VM for ungheste såvel som 5 og 6 års. Som 5 års vandt hun mellemrunden i DSA.
Anke har uddannet og startet Blue Eye's til og med Prix st. George indtil hun i 2009 blev solgt til juniorrytter Victoria Stuhr.

 

Friendship (Florestan I x Diamantino)

Florestan sønnen Friendship blev som 5 års anskaffet af York Stutteri. Anke red den billedsmukke hingst i MB klasser og parret vandt MB kür til DV's hingstekåring i Herning. Friendship blev i 2008 solgt til Anna Björkman i Sverige.

 

Indigo (Uniform x Variant)

På 'Dressuurstal van Baalen' red Anke vallakken Indigo for fam. van Zijl. Den imponerende skimmel var med sit udseende og sine gangarter en rigtig 'eye-catcher' på stævnepladsen. Parret begyndte på Z2 niveau (MB) og endte med at ride Prix st. George inden Indigo blev solgt.

 

Pasternak (Gribaldi x Cocktail)

Avlet af Coby & Arie van Baalen, kom Pasternak som 4 års i Anke's hænder. Hun havde hesten med i praktik hos Academy/stal Bartels og på skolen. Anke red Pasternak op til Z (MB) niveau og derefter overtog hendes daværende arbejdsgiver Coby van Baalen træningen da han var 6 år. Coby startede Pasternak til VM for ungheste i Verden og uddannede ham videre til internationalt Grand Prix niveau. En tragisk sygdom gjorde desværre at Pasternak i alt for ung alder blev aflivet.

 

 

Wijdewormer's Riant (Jazz x Julio Mariner xx)

Riant er en godkendt KWPN hingst som Anke red da hun var berider for Coby van Baalen. Samme år som Anke red Radar til en 4. plads i KWPN's hingstechampionat, blev hun nr.3 med Riant, dengang ejet af stald Wijdewormer. Parret deltog desuden i 2003 ved VM for ungheste i Verden.

 

Radar (Cocktail x Le Mexico)

I sin tid hos 'Dressuurstal van Baalen' red Anke to godkendte KWPN unghingste. Den ene var Radar, dengang ejet af hingstestation 'de Radstake'.
Radar er en utrolig samarbejdsvillig hest med et positivt udtryk. Anke startede hingsten i KWPN's hingstechampionat som 4 års hvor han blev nr 4 i finalen i Den Bosch.

 

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon
IMG_20180902_074622.jpg
IMG_20180826_204618.jpg
bottom of page