top of page

"Skab det (ride)liv du drømmer om"

Noget af det første, jeg fik øje på, da jeg startede på Coach-uddannelsen hos Sofia Manning, var dette billede:



“Skab det liv, du drømmer om.”


Jeg havde gået med tanken om at tage en Coach-uddannelse i flere år. ALT ved heste interesserer mig, men jeg er OGSÅ meget nysgerrig på mennesker og har beskæftiget mig med undervisning i over 25 år. Hvordan kan det være, at nogle mangler et mål og/eller motivation, hvad er det egentlig, der står i vejen, og hvad vil det betyde at overkomme disse forhindringer?


Jeg flyttede i 2003 til Danmark for at skabe det rideliv, jeg drømte om dengang. Jeg havde en klar vision om en international karriere i dressursporten og havde uddannet mig som berider med speciale i dressur, i øvrigt uden at have ejet en eneste pony eller hest i mit liv. Jeg vidste lige præcis, hvilke skridt jeg skulle tage for at opnå min drøm. At flytte til Danmark, da jeg fik tilbudt job på et stort stutteri, var et af de vigtigste skridt.


En weekend i efteråret 2003 fløj jeg til København og var til “jobsamtale”. Jeg havde fået en sjælden weekend fri, og min daværende hollandske chef/læremester vidste ikke, jeg gik med planer om at søge nye udfordringer. Da jeg få dage efter fik jobbet, var det da også med lidt ondt i maven, at jeg informerede hende. Men den følelse blev gjort til skamme, for jeg fik kun “thumbs up” og “go for it” fra hende. Hun vidste godt at sådan en chance ville man ikke få hver dag. Jeg husker det som om, der ikke gik mere end to uger, før mit nye liv i Danmark startede. Nogle år efter red jeg min første internationale Grand Prix. Træningen derhjemme, rejserne og stævnerne fyldte ALT dengang.


Det er pudsigt at tænke tilbage på, for jeg kunne næsten ikke være et mere forskelligt sted lige nu. Savner jeg det? Jeg kan helt ærligt sige, nej, det gør jeg ikke. Det har været en fantastisk del af min rejse, hvilket jeg er dybt taknemmelig for, men jeg har igennem årene fået andre prioriteter og mål.


At være i hesteverdenen, eller at have hest, kan være udfordrende. Det kan gøres (og lykkes) på så mange forskellige måder. Det er min egen historie et eksempel på, hvis jeg selv må sige det og det mener jeg på både godt og ondt! For der har været øjeblikke hvor jeg ikke har været afklaret. Det allervigtigste jeg har lært, er ALTID at (gen)finde og være tro mod ens egne værdier og ønsker!


Jeg finder motivation et andet sted nu og føler, at jeg nyder hestene og ridningen på en ny måde og på et højere plan. Det rideliv, jeg lever i dag, indebærer mere nysgerrighed og fordybelse for heste og mennesker. Jeg har mulighed for at hjælpe andre med at opnå det (ride)liv, de drømmer om, og jeg elsker det! Dressur og varieret træning har i mange år været kerneområder i min ridning, træning og undervisning, Coaching var den puslebrik, jeg manglede for at kunne hjælpe ryttere hele vejen rund. Det blev jeg bekræftet i så snart, jeg så budskabet, rammet ind og stående på en hylde i "Sofias Hus" på Frederiksberg. Jeg har tilladt mig at omskrive det en smule :)


“SKAB DET (RIDE)LIV DU DRØMMER OM”


Her til sidst har jeg lyst til at spørge dig;

Hvad er din historie, og lever du det rideliv, du ønsker lige nu?


KH Anke


Kommentare


For nyligt
Arkiv
Følg med
  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon
bottom of page