NOTE to self: Mindre er mere!
Man må gerne give sig selv en skideballe, altså på den kritiske OG konstruktive måde ;) . Mandagens træning og dermed første ridetur efter ridefriweekend, startede godt, en skridttur forbi Øko-Kurt og tilbage, en god opvarmning med fokus på løsgjorthed og så skulle jeg bare liiiige tage hesten lidt op og teste knapperne. De virkede fint, hvad er så problemet?
Problemet opstod da rytteren her ikke kunne lade være med at prøve den samme overgang (SOM JO HAVDE VÆRET GOD!) igen og en gang til. Resultat - spænding. Unødvendigt… Hmmm nogle gange bliver man bidt af øjeblikket og vil have mere, indtil fornuften banker på og venligt fortæller en at hesten jo kun har været let i longe dagen før samt havde fridag inden det. Tilbage til afspændthed, skridte af og en ekstra gulerod til hesten. I morgen er en ny dag!
NOTE to self: Mindre er mere, især på en mandag…