kurser fyn 20. februar - Kursus på Allerupgaard
Den 24. & 25. marts afholder Anke kursus på Allerupgaard Rideklub i Odense. Udover medlemmer fra Allerupaard Rideklub er der enkelte pladser for ryttere udefra. Rytterne rider begge dage, og der afsættes 30 minutter til hver equipage pr. dag. Prisen er kr. 750 kr. for AGR medlemmer og 1150 kr. for ryttere udefra for begge dage, og der er plads til 12 ekvipager pa kurset.
Er du interesseret i at deltage, sa send venligst en mail til louisebjoernsen_sol.dk senest den 10. marts. www.allerupgaard.dk
De kommende måneder afholder Anke flere kurser, nye datoer følger snart!
Blank15 12. december - Nye billeder af Immens!
Siden september har trakehnerhingsten Immens været i træning hos Anke. Immens (Lauries Crusadorxx x Caprimond) ejes af Jørgen og Bente Retoft.
De seneste uger har Anke og Immens lært hinanden bedre at kende og Anke er meget tilfreds med udviklingen!
Fornylig var Jytte Lemcow på besøg hos Anke og tog disse dejlige billeder af den smukke 5årige sorte hingst. Mange tak til Jytte!
Blank14 27. november - Kort nyt!
Global Dressage Forum
I starten af november måned var Anke sammen med Jytte Lemcow, Jens Thuen og Birthe Gudmundsen en tur i Holland hvor det årlige Global Dressage Forum fandt sted. Det blev til to meget inspirerende dage med clinics fra blandt andet Carl Hester og Kyra Kyrklund. I kommende udgave af Ridehesten kan man læse Jytte Lemcows beretninger fra GDF!
Amalie Skou Hansen & Samba de Orfeu
Endnu en gang fik Anke denne weekend gode stævnenyheder fra elev Amalie Skou Hansen. Med hendes dejlige 5-årige vallak Samba de Orfeu vandt hun en LA1 ved Aagerupgaads Sportsrideklubs distriktstævne med over 71%. I LA2 blev det til en 4.plads med knap 69%, tillykke!
I samme LA2 klasse var endnu en af Anke's elever med fremme. For Pernille Karlsen og Dalgaards Debi blev det til en flot delt 7. plads, ud af 31 equipager, med næsten 68%. Tillykke også til Pernille!
Balimo stol!
Anke er blevet den glade ejer af en Balimo stol! Læs mere om stolen på csmobility.dk
-
Global Dressage Forum 2011 -
Amalie og Samba de Orfeu -
Balimo stol
Blank13 16. oktober - Trakehnerhingst Immens hos Anke!
Fra september måned har Anke fået den 5-årige trakehner hingst Immens i træning. Immens ejes af Jørgen og Bente Retoft. Han er efter Lauries Crusadorxx med Caprimond som morfar. Immens er blevet købt som føl på auktion i Tyskland og senere blevet fremstillet og godkendt som avlshingst i det tyske Trakehner forbund. Fra Immens var to år har han været i træning hos Hans Jørgen Hoeck og nu fortsætter Anke uddannelsen af hingsten.
De seneste uger har Anke brugt tid på at lære Immens godt at kende og han er faldet rigtig fint til. Anke glæder sig over at arbejde med den smukke hingst. Snart følger flere billeder!
Blank12 13. oktober - Sådan Caroline!
Tre dage i træk leverede handicaprytter Caroline Cecilie Nielsen og hendes dejlige hest Leon toppræstationer ved Oslo Horseshow, parret sejrede i alle tre klasser!
Såvel Anke som landstræner David Amager var godt tilfreds med Caroline og Leon. Nu fortsætter arbejdet derhjemme!
Herunder et par billeder fra stævnet
Blank11 10. oktober - Stævnenyt!
Caroline og Leon vinder ved Oslo Horseshow!!!
Caroline Cecilie Nielsen og hendes nye hest Leon er i Oslo for at deltage i international paradressur ved Oslo Horseshow. I dag vandt de den første klasse, i morgen tidlig flyver Anke til Oslo for at bistå Caroline under de næste ridt ved stævnet.
Mere stævnenyt fra Anke's elever!
Eddie (D'artagnan) har efter en stævnepause igen vist sig på stævnepladsen sammen med sin rytter og ejer Emma Novak . For nogle måneder siden var Eddie i træning hos Anke, blandt andet fordi Emma havde en travl eksamensperiode. Efter Eddie vendte hjem forsatte Anke med at træne Emma og Eddie. Denne weekend var equipagen ude og starte i Fakse og Eddie gjorde det super fint! Det blev til en flot 2. plads i LA4. Amalie Skou Hansen har de seneste måneder trænet hos Anke med sin fantastisk dejlige 5-årige hest Samba de Orfeu (Samba Hit x Cortez) som er avlet af Barbro og Ingrid Olsson fra Sverige. Amalie og Samba startede denne weekend i to LA3 klasser i Greve, de vandt begge gange med henholdsvis 69,9% og 67%! Bente Schnoor og hendes 6-årige Kirkeledgaard's Sequin var i Vallensbæk for at ride en LA1. En flot tredjeplads ud af 25 startende var deres fortjeneste. TIllykke til alle!!
Blank10 17. september - Caroline Cecilie Nielsen i træning hos Anke!
Fra september måned er Caroline Cecilie Nielsen kommet i træning hos Anke. Caroline er handicaprytter da hun har den medfødte sygdom cerebral parese, på dansk spastisk lammelse. Hun har tidligere været bosat på Broholm hvor hun er blevet trænet af berider Allan Grøn.
Caroline har en imponerende resultatliste med forskellige heste. Nogle af højdepunkterne:
*6 gange Danmarksmester
*3 gange individuel Nordisk mester
*INDIVIDUEL BRONZE medalje ved Paralympics i Bejing 2008
*INDIVIDUEL BRONZE medalje ved Verdensmesterskaberne i Kentucky 2010
Caroline og Anke har de sidste par uger trænet sammen og Anke er allerede begejstret for samarbejdet! Den kommende tid står der forskellige (internationale)stævner på programmet og målet på længere sigt er de Paralympiske Lege i London 2012.
Læs mere om Caroline på hendes hjemmeside - www.teamccn.dk
Blank09 6. august - Nye kursusdatoer!
De første kurser i programridning er blevet afholdt og det har været en stor succes! I den seneste udgave af avisen Hest og Rytter er der en artikel der omhandler det første kursus der blev holdt på Skovrødgaard i Birkerød.
Grundet mange tildmeldinger har Anke & Susanne Baarup besluttet at udbyde nogle flere kurser:
26.& 27. august på
Ridecentret Østergaard i
Søllested
- se www.ridecentret.dk
for tilmelding !
9. & 10. september i
Birkerød
- kontakt Anke for tilmelding:
anketerbeek_gmail.com
kurserII.pdf
Blank08 3. august - Eddie hjem igen!
For to måneder siden fik Anke vallakken Eddie i træning. Eddie, som officielt hedder D'artagnan, er 7 år og ejes af Emma Novak. Eddie er efter Diamond Hit og købt hos Anne van Olst i Holland da Emma arbejdede for Anne i en periode.
Emma har lige afsluttet en travl eksamenstid og imens har Eddie været i Anke's hænder. Det har været en fornøjelse at træne den utrolig sympatiske hest. Sidste uge har Emma selv været i sadlen igen og Anke har undervist parret.
I flere år har Eddie og Emma været bosat i Vordingborg. I begyndelsen af august startede et nyt kapitel for begge da både rytter og hest flyttede til et nyt hjem og sikke et af slagsen. Fremover bor de nemlig på fam. Zibrandtsen's nyistandsatte Bregnerødgaard i Birkerød, hvor Anke fremover underviser.
Blank07 24. juni - Kort nyt!
Sidste weekend blev hoppen Kærvangs Roma Nova fremstillet til eksteriørkåring i Vallensbæk. Flot præsenteret af Christian Springborg blev Roma Nova nr. 2 i afdelingen og kåret DH.
Skovlund's Mas Guapo er sammen med sin rytter Mikaela Lindh blevet dobbelt Nordisk Mester. Såvel individuelt som med det Finske hold blev det nemlig til en guld medaille, tillykke!
I den nyeste udgave af Magasinet Hest besvarer Anke et spørgsmål fra brevkassen om ordentlig fremdrift. Samtidig er der stor fokus på Birgitte & Jacob Jessen fra stutteri Skovlund som har avlet Skovlund's Mas Guapo.
-
Kærvangs Roma Nova -
Roma Nova og Christian -
Kærvangs Roma Nova -
Dommerne DV -
Nicole Ahlefeldt og Roma Nova -
Kærvangs Roma Nova -
Magasinet Hest -
Mas Guapo og Mikaela Lindh
Blank06 12. juni - Billeder kursus i programridning!
Denne weekend dannede Skovrødgaard i Birkerød for første gang rammerne om kurset "Med overskud og fokus op ad midterlinien". Det blev til nogle meget interessante dage med mange input til rytterne fra dommer Susanne Baarup og Anke.
Grundet mange tilmeldinger følger snart nye kursusdatoer til august & september. Klik på billederne for at se dem større:
Kurser 25. maj - Kurser programridning!
I samarbejde med international dommer Susanne Baarup Christensen, afholder Anke den kommende tid en række kurser med fokus på programridning.
Er du interesseret i at præstere bedre inde på banen, er kurset helt sikkert noget for dig. Kurserne afholdes over to dage. Første dag står i programridningens tegn. Der bliver gennemgået teori omkring programridning og herefter rider man et program efter eget valg som bliver bedømt og evalueret af Susanne og Anke. Efter ridtet følger en gennemgang af præstationen, og der vil være mulighed for at ride programmet eller nogle af øvelserne igen.
På andendagen træner Anke equipagerne videre for at forbedre grundformen for hermed at sætte prikken over i'et. Ryttere i alle aldre og på alle niveauer er velkomne!
Datoer i Birkerød/Nordsjælland:
10.&11. juni 2011
17.&18. juni 2011
15.&16. juli 2011
Prisen for kurset er 1100 kr.
(Der er desuden mulighed for at få sit
ridt på dvd)
Kontakt Anke for tilmelding på
anketerbeek_gmail.com
Blank05 14. maj - Bella Roma Nova!
Hoppen Kærvangs Roma Nova (Romanov x Don Schufro) er i fin udvikling! Roma Nova er avlet af Lone Rytter, ejes af Nicole Ahlefeldt og har været i træning hos Anke siden marts måned. I går havde Anke kameraet fremme for at tage nogle billeder.
Anke er yderst tilfreds med smukke, 4-årige Roma Nova som har et rigtigt godt arbejdstemperament. Næste måned gælder det eksteriørkåring og over sommeren står championatsklasser og egnethedstesten på programmet.
Blank04 8. maj - Milano hjem igen!
Efter to måneders intensivt træningsophold hos Anke er vallakken Milano flyttet hjem igen. Den billedsmukke Milano er 9 år og efter Milan. Han ejes af Sisse Søby som igennem længere tid har fået undervisning hos Anke.
Milano er en yderst intelligent hest med et behageligt glimt i øjet.
De sidste uger har Anke, sammen med Sisse, arbejdet meget på grundridningen og nu er parret klar til at fortsætte den gode stil derhjemme!
-
Milano og Anke -
Sisse Søby og Milano -
Sisse Søby og Milano
Blank03 9. april - Skovlunds Más Guapo i World Cup finale!
Anke's tidligere ridehest Skovlund's Más Guapo er med sin nye rytter Mikaela Lindh blevet kvalificeret til World Cup finalen i Leipzig sidst i denne måned.
Efter en meget succesfuld sæson for Mas & Mikaela er finalepladsen velfortjent.
Stort tillykke til Mikaela og ikke mindst til avler Birgitte Jessen, held og lykke!
16-03-11 Rolan til Jeanette 16. marts - Rolan til Jeanette & Kenneth Ajslev!
Ved årets DV hingstekåring i Herning har Ankes kunde Jeanette Reymond Ajslev og hendes mand Kenneth Ajslev købt et talent for fremtiden, nemlig den nykårede 3-årige hingst Rolan. Rolan er efter Blue Hors Romanov med Ragazzo som morfar, han er avlet af John Hansen fra Æreskøbing og blev fremstillet af Blue Hors. Dommerne gav hingsten følgende ord med på vejen: 'Storrammet, højstillet, harmonisk hingst af særdeles god type. God skridt, særdeles god trav & galop'.
Jeanette og Anke har de sidste par måneder været på udkig efter en ny ridehest til Jeanette og missionen er hermed fuldført. Nu starter for alvor uddannelsen af den "unge mand"!
Page 14 8. marts - Kærvangs Roma Nova i træning hos Anke
Fra 1. marts er Anke begyndt at tage heste i træning. En af hestene der nu er ankommet er den meget spændende og yndige 4-årige hoppe Kærvangs Roma Nova.
Hoppen er avlet af Lone Rytter og ejes af den danske Grand Prix rytter Nicole Ahlefeldt . Nicole har sit at se til med et fuldtidsjob som tandlæge og sin egen dressurstald Klueshof. Hun satser på Roma Nova som en hest til fremtiden og har derfor valgt at sætte hoppen i ridning hos Anke.
Roma Nova er efter Blue Hors Romanov med Don Schufro som morfar. Som føl blev hun udnævnt årets hoppeføl to gange, nemlig på Blue Hors's følchampionat og på DVs følskue i region 4.
Anke er utrolig glad for at have fået denne dejlige hoppe under vingerne og ser frem til at uddanne hende! Hernede et billede af Kærvangs Roma Nova som føl, nye billeder følger snart...
-
roma
Page 13 3. marts - Hyggelig aften i rytterstuen!
Rytterstuen i Charlottenlund dannede rammerne for en hyggelig aften i forgårs og butikken var fyldt godt op! Udover at Rytterstuens lækre nye varer blev præsenteret holdt Anke et fordrag om management af heste. Der herskede en rigtig god stemning i den meget stilrene hestebutik og folk var interesserede og spørgelystne.
Page 12 24. februar - Kurser!
Anke har lavet et samarbejde med international dommer Susanne Baarup Christensen som er en af Danmarks mest kompetente og erfarne dommere. Sammen afholder Anke & Susanne i foråret/sommer 2011 flere kurser med fokus på programridning , hvor der vil blive fokuseret på både det teoretiske og det praktiske. 'Hvad lægger dommeren vægt på?', er noget Susanne kan svare på helt ned i de mindste detaljer, og Anke kan bl.a. bidrage med hvordan man forbereder sig bedst muligt, til et stævne, samt hvordan man viser sin hest frem og i fællesskab yder sit bedste inde på banen.
Kurserne afholdes over to dage. Første dag står i programridningens tegn. Der bliver gennemgået teori omkring programridning og herefter rider man et program efter eget valg som bliver bedømt og evalueret af Susanne og Anke. Efter ridtet følger en gennemgang af præstationen, og der vil være mulighed for at ride programmet eller nogle af øvelserne igen.
På andendagen træner Anke equipagerne videre for at forbedre grundformen for hermed at sætte prikken over i't.
Programmet fra den første dag bliver filmet, og rytterne får en dvd og dommer kritik efter kurset. Sammen med træningen på andendagen håber Anke at kunne sende equipagerne hjem med bedst mulige redskaber!
Datoer kommer snart her på hjemmesiden! Der er begrænset antal kurser, hvis man som privatstald/rideklub er interesseret kontakt venligst Anke på tlf. 51282978.
Page 11 20. februar - Fordrag om Horse Management
Rytterstuen i Charlottenlund åbner dørene til en spændende aften tirsdag den 1. marts kl. 19.30 hvor Anke holder et fordrag om Horse Management samtidig med at Rytterstuens nye lækre forårskollektion bliver præsenteret.
Bag udtrykket Horse Management gemmer sig en filosofi om hvordan du bedst tager vare på din hest i forhold til de mål du har, og den træning du udsætter din hest for. Formålet med horse management er at tilrette din træning og dagligdag med din hest således at din hest holdes fri for skader, er i bedst mulig form, og mest af alt, at din hest har en GLAD og POSITIV holdning til sit arbejde. Horse management er for alle ryttere uanset niveau, og uanset om de dyrker spring, dressur, military, etc.
Klik på billedet nedenunder for mere info!